Hårfarver

Hårfarver

  • Post Category:hårfarver

Vores naturlige hårfarver

Hårfarve bestemmes af melanin, som er mørkfarvet pigment, der sidder i hårsækkene.

Der findes to typer af farvestoffet melanin:

1. Brunt til sorte eumelanin.

2. Det røde til gule pheomelanin.

Begge former for melanin kan være til stede samtidig.

Jo mere eumelanin, jo mørkere er håret.

Omvendt betyder mindre eumelanin og mere pheomelanin, at håret er lysere eller mere rødligt.

Niveauerne af melanin variere over tid, og det betyder, at ens hårfarve kan skifte flere gange i løbet af livet.

– Mange børn fødes med mørkt hår, som er helt blødt, og som falder af inden for det første leveår.

Det nyfødte ‘fehår’ erstattes af et fint og tyndt hår, som igen erstattes af mere kraftigt hår.

De fleste børn i 7-9 års alderen har fået et voksenlignende hår.

Det sker ofte, at babyer bliver så lyshårede, at de nærmest er hvidhårede, for så at blive mere korngule i farven, når de er 5-7 år.

Senere bliver det måske brunt fra teenageårene.

Det er meget forskelligt, hvornår og hvor ofte i løbet af livet vi skifter hårfarve, hvis vi overhovedet gør det, før vi til slut bliver gråhårede. Det afhænger af mængden af melanin i hårsækkene.

Kilde : Netdoktor.dk

Aldrings betydning for hårfarve

Uanset hårfarve gælder det for os alle, at vi med tiden bliver gråhårede.

Det er ofte nemmere at se, når mennesker, der i forvejen er mørkhårede, bliver gråhårede, fordi det danner større kontrast, end når lyshårede mennesker får gråt hår.

– De fleste af os har en stabil hårfarve i voksenalderen, indtil vi mister farvestof og bliver gråhårede.

Hvorfor får vi grå hår?

Vi bliver gråhårede, fordi der også sker en optagelse af luft i selve hårstrået, som giver det en grålig farve, samtidig med at håret bliver mere kruset og ustyrligt.

Vi er typisk helt gråhårede, fra vi er omkring 60 år og opefter.

Nogle mennesker er allerede helt gråhårede som 45-årige eller endda yngre, da jeg selv fandt mit første grå hår, som 25 årig .

Nogle undersøgelser tyder på, at hvide mennesker får deres første grå hår, når de er i 20’erne eller starten af 30’erne, mens asiater først får grå hår sidst i 30’erne, og negroide er de sidste til at få grå hår i midten af 40’erne.

Kilde : Netdoktor.dk

Pårvirkninger og hårfarve

Man siger ofte, at man kan blive gråhåret før tid, hvis man har et hårdt liv og for eksempel har oplevet en stor sorg eller har mange bekymringer.

Det er ikke videnskabeligt bevist og ikke særlig sandsynligt, at melanindannelse og dermed hårfarven påvirkes af disse forhold.

– Vi ved, at stress kan give diffust hårtab og dårlig hårkvalitet, men det ændrer næppe ved hårfarven.

Vores hårs farve er meget upåvirkelig af, hvordan vi har det psykisk – hårfarven ligger i DNAet.

Kosten betyder normalt heller ikke noget for hårfarven.

Det eneste, der kan påvirke farven, er stoffet karotin, der findes i gulerødder.

Hvis man spiser mange gulerødder, kan det farve hud og hår mere gyldent.

De ultraviolette stråler fra solen, kan lysne håret ved at fremme den kemiske nedbrydning af melaninet.

Det samme gælder, hvis man bader hyppigt i et svømmebassin med meget klor.

Bruger man midler mod skæl, som for eksempel skælshampoo, kan det indeholder kobber som virkemiddel, der kan give håret et grøntligt skær.