Allergi overfor parfume og hårprodukter.

Allergi overfor parfume og hårprodukter.

  • Post Category:Allergi

Flere og flere udvikler parfumeallergiske reaktioner

Flere unge får problemer med parfumeallergi, fordi de har brugt hårfarve, kosmetik og parfumerede plejeprodukter.

Når man først har fået allergi, går det ikke væk igen.

Kilde : Samvirke.dk

Mange har en parfumeret hverdag, og det kan give problemer med allergi.

Jeg har selv i en ung alder udviklet allergi overfor parfume og hårfarvning samt permanentvæsker og det har blot givet store gener igennem de sidste mange år og kan af egne erfaringer bekræfte ovenstående artikel fra Samvirke, at det ikke forsvinder.

Som 25 årig, efter blot knap 10 år, som frisør (gik i lære som 16 årig), udviklede jeg allergi og fik kronisk hovedpine og ændret adfærd, bl.a. irritation overfor små banale dagligdags ting.

Begyndte derudover, at have svært ved, at koncentrere mig samt begyndende “huller i hukommelsen”.

Blev derfor henvist til arbejdsmedicinsk afdeling, efter en del lægebesøg samt indlæggelse på medicinsk afdeling på sygehuset, hvor der ikke blev fundet årsag til mine gener og hovedpineanfald.

Derfor begyndende spørgsmål om det var psykisk betonet.!!

Som sidste forsøg på, at hjælpe mig og finde årsagen til mine gener….fik jeg som sagt en henvisning til arbejdsmedicinsk afdeling.

På arbejdsmedicinsk afdeling, fandt de frem til årsagen og jeg fik uden omsvøb af vide, at jeg skulle gå hjem og lukke min salon, da jeg ellers kunne sætte mig i samme kategori, som dem, der havde udviklet malesymdrom og at hjernen ville blive yderligere skadet.

Derudover lød meldingen, at jeg ikke kunne forvente, at jeg senere i livet, kunne genoptage mit erhverv med permanent og farvninger, da skaden var sket, at forstå, ….at når først, du har udviklet allergi, forsvinder det ikke.

Gener i dagligdagen

Efter 30 år fra min diagnose på arbejdsmedicinsk afdeling blev stillet, har jeg for alvor erfaret, de gener, det giver i dagligdagen, at have parfume allergi.

Foruden, at jeg ikke kunne fortsætte, som frisør med permanent og farvning, men kun klipninger, har jeg problemer i det offentlige rum, da rigtig mange, ikke har en fornemmelse af, hvor meget parfume, de burde bruge, eller nærmere måske IKKE skulle bruge.

Alt for mange, har et overforbrug af brugen af parfume og det får ofte en negativ virkning af, hvad der er hensigten og giver gener for deres omgivelser.

Jeg har oplevet, at jeg har måtte gå midt i en gudstjeneste, sammen med min ældre mor, da der sad en dame på samme bænk, som havde “tømt parfume flasken” hjemmefra.

Oplevet ligeledes ubehag i biograffen, da parret foran havde, hver deres parfume på.

Hvilke gener ?

Begyndende hovedpine, som er af en art, som desværre ikke bare lige…. kan fjernes med en gang Panodil, men sætter sig og kan vare op til flere dage, oftes ca. 3-4 dage.

Det udvikler sig til, at jeg bliver ukoncentret og hjernen “går i koma”.

Skriver denne artikel for, at advare om overforbrug af parfume og fortælle, hvad det kan udvikle sig til, da det virkelig har og stadigvæk giver mig gener i dagligdagen og ligeledes påvirket mit liv, med bl.a. erhvervs skifte optil flere gange.

I dag har jeg så fundet “min hylde”, som mobil frisør, med udelukkende klipninger på plejehjem, institutioner, hvor jeg for det meste kan undgå parfume m.v.

Tænk dig godt om, inden du tager din ynglingsparfume på, da det kan skade dig og genere dine omgivelser.

HUSK, som tidligere omtalt i denne artikel, ….det kan ikke bare fjernes eller kureres, da det vil blive kronisk og en permanent lidelse, som du skal leve med resten af dit liv og vil påvirke din dagligdag, mere end du kan forestille dig.

Yderligere, som årene går, kan det udvikle en forværring, som jeg desværre har erfaret de sidste mange år.

Bl. a. er det blevet svært for mig, at være sammen med andre til eksempelvis familiefester og større forsamlinger, da der jo oftes er her, at mange bruger parfume inden de tager til fest.

Det der kommer i “kølvandet” af det : INGEN vil kunne forstå dig, hvis du var ærlig, når du takkede nej tak til en invitation på det grundlag.

Tænker, at der ikke er noget, der dufter bedre end blot renlighed fra IKKE parfumeret sæber, men allergi venlige og parfumefri produkter.

Ikke, at glemme, at ens tøj ligeledes vaskes med parfumefri vaskepulver og undgå parfumeret skyllemiddel, da det kan være lige så slem, som parfume.

Håber, min artikel vil give lidt stof til eftertanke !